Nyt nummer af Byggeriet

I medlemsbladet Byggeriet kan du denne gang læse om, hvordan adoptionen af en skoleklasse handler om at give noget igen, hvordan betonaffald bliver til ny asfalt, hvordan fordommene står i kø, når Boss Ladies besøger landets folkeskoler og om et voksenlærlingeforløb, der har givet både faglig og personlig styrke

Print artiklen

Tømrermester Önder Yazar fra E.O Tømrer & Snedker i Ballerup bytter et par gange om måneden tømrer- og snedkerarbejdet ud med undervisning, sløjdlokaler og skolebesøg, når han mødes med sin adoptionsklasse fra den lokale skole. For ham handler det om at give noget igen, og han håber, det kan motivere de unge at møde en ligesindet rollemodel, som selv har gået på samme skole, haft de samme lærere og oplevet nogle af de samme ting som dem.

NCC arbejder med Design-til-genopførelse koncept
Bevidstheden om ressourcer fylder mere og mere i bygge- og anlægsbranchen. Hos NCC arbejder man med konceptet Design-til-genopførelse, som handler om at cirkulere de enkelte dele af et byggeri, så de genbruges i nye byggerier. Nøgleordene er transparens, sporbarhed og dokumentation, og det nye parkeringshus på Herlev Hospital er bygget efter konceptet.

Arkil eksperimenterer med genbrugsbeton i asfalt
I Arkils asfaltproduktion eksperimenterer de med at bruge genbrugsbeton som erstatning for grus. Indtil videre har forsøget vist lovende resultater og forhåbningen er, at det på sigt får en bæredygtig effekt, fordi mængden af grus i asfalten minimeres.

Kvindelige ansatte møder fordomme i branchen
Er du håndværker? Jamen, det er da sådan nogen store, tykke mænd, der spiser røde pølser! Så må du være lesbisk! Fordommene står i kø, når de seje kvindelige malere, murere og tømrere i ambassadørkorpset Boss Ladies besøger landets folkeskoler for at vise og fortælle elever i 8.-9. klasserne, at kvinder altså godt kan håndtere både pensel, murerske og betonblander.

Voksenlærlingforløb er win-win for både virksomhed og lærling
Mikael Aaby på 48 år blev i april i år færdiguddannet som bygningsstruktør med en flot bronzemedalje ved svendeprøven. Han er ansat i virksomheden KW Betonteknik A/S i Slagelse, hvor han tidligere har været ansat som ufaglært. Efter opfordringer fra sin chef tog han beslutningen om at starte som voksenlærling i virksomheden, og det har vist sig at være en god investering for både virksomheden og for Mikael Aaby.

I bladet kan du denne gang også læse om Dansk Byggeris it-messe 2020, om ansatte, der klædes på til at klare lederopgaver, om målet om en mere bæredygtig betonbranche, og så får du svar på fem ofte stillede spørgsmål om Byg Garanti. Det og meget mere i det nye nummer af medlemsbladet Byggeriet.

Læs Byggeriet som bladrefunktion

Læs Byggeriet som PDF

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.