Cirkulær økonomi i byggeriet skal følge udviklingen i EU

Debatindlæg af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Bragt i Altinget den 24. januar 2020

Udviklingen af cirkulært byggeri i Danmark skal ske med blikket stift rettet mod udviklingen i EU. EU-Kommissionen har netop offentliggjort den grønne aftale, Green Deal, og lægger med den op til en ny måde at integrere klima- og miljølovgivningen i EU. Den grønne omstilling kommer til at udgøre en hovedhjørnesten for EU’s miljø- og klimapolitik de næste godt fire år. Og der følger penge med, 1.000 mia. euro er der netop spillet ud med.

 

Det nye er, at cirkulær økonomi ikke længere blot skal handle om, hvordan vi kan forlænge produkternes livscyklus, så de kan blive ved med at indgå i en teknisk eller biologisk cyklus. Nu skal der være en sammenhæng mellem cirkulær økonomi og klimatiltag, så det understøtter EU’s grønne omstilling frem mod klimaneutralitet i 2050.  Og Green Deal følges til marts op med en EU-strategi for cirkulær økonomi.

 

I forhold til bygge- og anlægsbranchen varsler Green Deal og sammentænkningen af cirkulær økonomi med klimaindsatsen en ny tilgang, som vil betyde, at vi skal se på forbruget af ressourcer i byggeri og anlæg på en ny måde. Vi skal introducere livscyklusanalyser og vurdere livscyklusomkostninger for et byggeri eller et anlægsprojekt. Det betyder, at totaløkonomi ikke bare er noget, vi bruger i festtaler, nej det bliver til et design og kriterium for valg af materialer med videre, når der skal bygges eller renoveres. I Danmark udgør bygge- og anlægsaffald ca. 35 procent af den samlede affaldsmængde svarende til godt fire millioner tons affald om året. Og det er ikke bare i Danmark, at vi producerer store mængder bygge- og anlægsaffald. Niveauet er det samme i stort set hele EU. Det er altså store mængder råstoffer, der bliver brugt i byggeri og anlæg, lige som produktion af materialer er kilde til ca. 10 procent af den globale CO2-udledning.

 

EU-Kommissionens nye tilgang betyder, at byggelovgivningen også skal handle om de byggematerialer, der bliver genanvendt og genbrugt. Allerede i dag kan en lang række standarder håndtere genbrugsmaterialer, men der er også mangler.

 

Vi skal for alt i verden bruge den systematik, som er i normsystemet i dag med national byggelovgivning: Eurocodes, produktstandarder, CE-mærkning og Byggevareforordningen samt standarder for materialeprøvning.  Men der er behov for, at hullerne i det eksisterende system fyldes ud for genanvendte materialer. Og her er det vigtigt, at de organer, der står for standardisering, forstår at inddrage personer med de rette kompetencer, for vi har brug for en ny tilgang i arbejdet med standardiseringer. 

 

National lovgivning skal følge med

Det er samtidig vigtigt at tilpasse de nationale byggelovgivninger, så der åbnes for, at byggematerialer baseret på genbrug eller genanvendelse kan blive brugt i fremtidens byggeri og anlæg.

 

I det forståelsespapir, regeringen lavede sammen med støttepartierne, lægger man op til, at der skal udarbejdes en strategi for bæredygtigt byggeri og arbejdes med cirkulær økonomi inden for byggeriet. I Dansk Byggeri foreslår vi konkret, at man i forlængelse af klimapartnerskabernes arbejde tager fat på at lave en strategi for bæredygtigt byggeri, som også omfatter cirkulær økonomi. Det arbejde bør forankres i et samarbejde mellem Boligministeriet, Miljøministeriet og Erhvervsministeriet og gerne med bred involvering af branchen på samme måde, som det aktuelt sker med klimapartnerskaberne.

 

Det er vigtigt, at vi tager fat på denne opgave, så vi i Danmark kan være med til at påvirke reguleringen i EU samtidig med, at vi får indsigt i og forståelse for den regulering, der sker internationalt. Byggevarer bevæger sig jo frit i Europa, og vores udvikling skal tage bestik af det, reguleringen i EU lægger op til. Der er med andre ord brug for, at vi engagerer os i at udvikle det cirkulære byggeri herhjemme - med blikket stift rettet mod det, der sker i EU.

Loading...
Scroll til top af siden