Dansk Byggeri hilser ny trepartsaftale om bedre lønkompensation velkommen

Virksomheder, der benytter aftalen om lønkompensation, når de tvinges til at sende medarbejdere hjem på grund af coronakrisen, får nu bedre vilkår. Det glæder Dansk Byggeri, som kvitterer for, at det lykkedes regeringen og arbejdsmarkedets parter at blive enige om at justere den to uger gamle trepartsaftale.

- Corona krisen har ramt erhvervslivet hårdt, og lige nu kæmper virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen for at holde produktionen i gang og byggepladserne åbne. Det lykkes heldigvis for mange af vores medlemsvirksomheder. Men der er ingen tvivl om, at mange er udfordrede på grund af coronakrisen, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

 

Ifølge Dansk Byggeris seneste spørgeundersøgelse har op mod 14.000 bygge- og anlægsvirksomheder hjemsendt eller afskediget medarbejdere. Og to ud af tre venter, at deres omsætning falder.

 

- Derfor er vi glade for de tiltag, der er taget for at bevare produktion og arbejdspladser i videst mulige omfang. Det er meget positivt, at kompensationen i ordningen er sat op. Og vi vil også gerne kvittere for, at den mere attraktive lønkompensationsordning kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts for de virksomheder, der allerede har søgt, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

 

Kontakt

Adm. direktør Lars Storr-Hansen, lsh@danskbyggeri.dk, telefon 41 19 33 04

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

 

 

 

Loading...
Scroll til top af siden