Penge på vej til byggeriet

Regeringen vil i 2020 sætte kommuner og regioner fri af anlægsloftet. Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner bliver taget godt imod af Dansk Byggeri - Vi er rigtig glade for, at der er blevet lyttet til, at anlægsloftet burde suspenderes. Det vil være en kærkommen hjælp til bygge- og anlægsbranchen, hvor vi i øjeblikket mister beskæftigede hver dag. Tal fra vores medlemmer viser, at 25 pct. oplever, at ordrer bliver annulleret fra det offentlige, 48 pct. har oplevet, at erhvervsvirksomheder annullerer ordrer, og 56 pct. oplever, at private kunder ophæver ordrer. Vores egne beregninger viser, at uden de her nye tiltag, vil beskæftigelsen falde med 17-18.000 fra 1. til 2. kvartal. Så det er på en ret alvorlig baggrund, at de her tiltag kommer, siger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.

- - DR TV-Avisen Ekstra 14.50 (260320)

Suspendering af anlægsloftet betyder lavere ledighed

Det er både godt og tiltrængt, at regeringen, KL og Danske Regioner nu har aftalt at sætte det kommunale anlægsloft ud af kraft i resten af 2020, mener Dansk Byggeri. - Der kan sættes mange opgaver i gang, som kan suge noget af den ledige kapacitet vi har op, således at virksomhederne skal fyre og hjemsende færre medarbejdere, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

- - TV2 Nyhederne 19.00 (260320).

Regeringen suspenderer anlægsloftet

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om, at investeringer fremrykkes i år for at give økonomien et ekstra rygstød. Det såkaldte anlægsloft suspenderes i 2020. Hos Dansk Byggeri vurderer adm. direktør Lars Storr-Hansen, at kommunerne kan holde hånden under ca. 2.500 arbejdspladser i byggeriet, hvis der bliver fremrykket investeringer for 2,5 milliarder kroner. - Det er i det lag, hvis alle pengene går til renoveringsprojekter, siger Lars Storr-Hansen, der fortæller, at Dansk Byggeris medlemsvirksomheder er blevet ramt af en byge af annullerede ordrer som følge af coronakrisen.

- - Berlingske Business side 2 (270320), jyllands-posten.dk, b.dk, finans.dk, kristeligt-dagblad.dk, - localeyes.dk, newsbreak.dk, børsen.dk (260320)

Coronakrisen har ramt byggebranchen hårdere end forventet

Hver tredje virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen har måtte skille sig af med medarbejdere som følge af coronakrisen. Enten i form af opsigelser eller hjemsendelser med eller uden løn. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget blandt sine medlemmer. - Det er en noget kraftigere udvikling, end vi havde regnet med på nuværende tidspunkt. Vi har set, at mange private har aflyst eller udskudt opgaver, og det gælder også både virksomheder og det offentlige. Det slår sig direkte igennem på virksomhedernes omsætning og mulighed for at fastholde medarbejdere., siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.

- - information.dk, avisen.dk, licitationen.dk, kristeligt-dagblad.dk, bt.dk, ekstrabladet.dk, mesterTidende.dk, building-supply.dk, sn.dk, stiften.dk, fyens.dk, jv.dk, tidende.dk, jubii.dk, vejleamtsfolkeblad.dk, herningfolkeblad.dk, hsfo.dk, folkebladetlemvig.dk, midtjyllandsavis.dk, dagbladet-holstebro-struer.dk. aoib.dk, amtsavisen.dk, faa.dk, dagbladetringskjern.dk, frdb.dk, viborg-folkeblad.dk, folketidende.dk, dag.dk, a4nu.dk, ejendomswatch.dk, fagbladet3f.dk, Nordvestnyt Holbæk/Odsherred side 5, Nordvestnyt Kalundborg side 5, Dagbladet Køge side 5, Dagbladet Roskilde side 5, Dagbladet Ringsted side 5 (260320).

2,5 mia kr til hårdt presset byggebranche

At 31 pct. af virksomhederne i byggebranchen allerede har skilt sig af med ansatte på grund af coronakrisen er ifølge Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, udtryk for hvor voldsom krisen er. - Det er nogle meget høje tal, og hvis man var i tvivl om byggebranchen ville blive ramt af den her krise, så får man her syn for sagen, siger han. Regeringen sætter derfor kommunerne fri af den aftalte anlægsramme for 2020. Frisættelsen gælder som udgangspunkt kun for 2020, og derfor er forslaget også målrettet projekter, som kan sættes i gang hurtigt, og som kan afsluttes i år. Derudover kan kommuner, der har behov for det, låne penge af staten til at sætte anlægsprojekter i gang. KL vurderer, at der kan fremrykkes projekter for 2,5 mia. kr.

- - Børsen side 17, Danmark Trekantområdet side 14, Avisen Danmark side 14, Danmark Fyns Amts Avis side 14 (270320).

Enige aktører: Landsbyggefondens milliardpulje må være regeringens næste træk

Regeringens aftale med KL og Danske Regioner om at fjerne anlægsloftet i 2020 vækker glæde hos BL, BAT-kartellet og Dansk Byggeri. Landbyggefondens milliardpulje er dog fortsat urørt, hvilket undrer aktørerne. - Projekterne i den almene boligsektor i regi af Landsbyggefonden ligger lige til højrebenet. Det kan være med til at holde hjulene i samfundet i gang på en måde, der ikke belaster skatteborgerne. Det er lejernes egne penge. Vi er optimistiske i forhold til, at der kan blive lavet en aftale om, at de projekter også kan blive fremrykket, siger Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.

- - altinget.dk, byggetidende.dk (270320).

Pensionskasser vil fortsat investere i byggeri under coronakrisen

Flere pensionskasser fortsætter med at investere i bygge- og ejendomsprojekter under coronakrisen, viser en rundspørge fra TV 2. Adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen er glad for, at pensionskasserne fortsætter med at investere, men han er samtidig dybt bekymret over, hvad coronasmitten kommer til at betyde for byggeriet på den anden side af krisen. - På den ene side oplever vi, at specielt private kunder aflyser eller udskyder mange ordrer, og der er virksomheder som eksempelvis hoteller og restaurationer, der udskyder deres investeringer. Så det er ekstremt vigtigt, at vi har store investorer, som kommer ind og lægger en bund under investeringerne, så vi ikke kommer tilbage i en situation som i 2008 og 2009, siger Lars Storr-Hansen.

- - TV 2 News Business 9.45 (260320).

PFA klar med hjælpende hånd til byggebranchen

PFA, der er blandt Danmarks største ejendomsinvestorer, er åben for at se nærmere på mulighederne for at fremrykke selskabets planlagte renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der udgør et større tocifret millionbeløb i 2020. Samtidig vil PFA fortsætte igangværende byggeaktiviteter. Den udstrakte hånd fra PFA kommer bl.a. på baggrund af, at Dansk Byggeri advarer om, at den danske bygge- og anlægsbranche snart kan stå over for en betydelig nedgang i renoveringer og reparationer, hvilket kan føre til hjemsendelser og afskedigelser.

- - pfa.dk, bygtek.dk, estatemedia.dk, licitationen.dk, building-supply.dk, dagensbyggeri.dk (260320).

Anlægsloftet ophæves for kommuner og regioner i 2020

Regeringen har lavet en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at ophæve anlægsloftet i 2020. Aftalen bliver taget godt i mod i Dansk Byggeri. - Det her er et rigtig godt bidrag til at holde hånden under beskæftigelsen i rigtig mange virksomheder. Tommelfingerreglen er, at det giver mellem 900 og 1.000 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, for hver milliard kroner, man bruger. Så ophævelsen af det kommunale anlægsloft resten af året kan være med til at forhindre hjemsendelse af mellem 2.000 og 2.500 medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomhederne, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.

- - TV 2 News 16.15 (260320).

3.000 byggefirmaer er truet af konkurs

Hvert syvende selskab i branchen har retning mod konkurs, viser tal fra FSR - danske revisorer. Hos Dansk Byggeri ser cheføkonom Bo Sandberg revisorernes tal som endnu en brik til det alvorlige puslespil: - Vi står desværre nu midt i en recession, der på den ultrakorte sigt, er dybere end den første fase af finanskrisen, men som trods alt forhåbentlig må ventes at blive af væsentlig kortere varighed, siger han.

- - Licitationen side 7, mestertidende.dk, licitationen.dk (270320).

Dansk Byggeri til regeringen: Betal større del af regningen for hjemsendte

Staten skal betale en større del af gildet, hvis landets byggevirksomheder skal gøre, som regeringen ønsker, og sende ansatte hjem med løn fremfor at fyre dem under coronakrisen. Sådan lyder meldingen fra Dansk Byggeri, der mener, at niveauet i den nuværende trepartsaftale, hvor virksomheder får kompensation for en del af den ansattes løn ved hjemsendelse, er for lavt. Det skriver A4 Arbejdsliv. - De meldinger, vi får, er, at der desværre er mange byggevirksomheder, der ikke kan se sig selv i den her aftale, siger adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

- - Licitation.dk, Building-supply.dk (260320).

Coronakrisen har ramt byggeriet: Største antal fyringer siden finanskrisen

Selvom der stadig er gule hjelme at spotte på byggepladserne rundtom i landet, så er krisen begyndt at bekendte kulør. - Aktivitetsdykket er i fuld gang. Men der går en måneds tid eller to, før vi ser effekterne sort på hvidt i omsætningsstatistikken. Og vi regner desværre med, at flere tusind i bygge- og anlægsbranchen mister deres job de næste par måneder, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Ifølge Dansk Byggeris prognose vil beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen falde med 16.400 medarbejdere de kommende måneder.

- - Altinget.dk, fagbladetboligen.dk (260320).

Storebælt-trafikken er halveret

Lastbiltrafikken over Storebælt er ifølge mange økonomer normalt et ret godt tal at holde øje med, hvis man vil have et tidligt varsel om udviklingen i dansk økonomi. Lastbiltrafikken ligger dog stadig på godt 30.000 lastbiler, som den har ligget på i de tidligere uger af i år, på trods af coronakrisen. Forklaringen er ifølge cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg, at de godstunge dele af dansk økonomi også er dem, der indtil videre er knap så hårdt ramt af coronakrisen. Bo Sandberg understreger, at situationen dog kan ændre sig, og at byggeriet lige nu venter godt 16.000 hjemsendelser med løn eller fyringer som følge af krisen.

- - Jyllands-Posten Erhverv side 2 (260320).

Byggeordrer annulleres i hobetal

En undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget, viser, at hver fjerde virksomhed i branchen oplever, at det offentlige annullerer ordrer, mens omkring halvdelen oplever, at private kunder og virksomheder springer fra. Dansk Byggeri mener, at bygherrerne har misforstået budskabet fra regeringen om, at landet skal lukkes ned for at hindre spredningen af coronavirus. - Regeringen har ikke kommunikeret tydeligt nok, at det er vigtigt at holde hjulene i gang, så produktionen kan fortsætte. Ellers bliver regningen uoverstigeligt stor, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

- - Licitationen side 1, politikenbyrum.dk (260320).

Østarbejdere forlader Danmark i coronabekymring

Hos Dansk Byggeri oplever man en tendens, der giver udfordringer på udbudssiden: Flere udenlandske medarbejdere – særligt fra Østeuropa – vælger at tage hjem, på grund af coronavirus. - Det er noget, som helt tydeligt sker i øjeblikket. Vi kan endnu ikke se det i nogen statistik, men vi hører det fra flere af vores medlemmer, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg. - Mange har familier i hjemlandet, som er bekymrede for situationen. De vil gerne samle familien i den her tid. Det er helt naturligt og menneskeligt, men det er selvfølgelig en ekstra udfordring for byggeaktiviteten, siger han.

- - altinget.dk (270320).

Debat: Suspendér anlægsloftet og fremryk investeringerne

Det kommunale anlægsloft begrænser, hvor mange investeringer kommunerne må gennemføre om året. Det er fornuftigt i en tid, hvor der er pres på byggeriet og mangel på arbejdskraft. Men coronakrisen har skabt en helt ny situation. Derfor opfordrer vi regeringen til at suspendere anlægsloftet i 2020. Der er tale om investeringer, som alligevel skal laves på et tidspunkt. Men ved at fremrykke dem, kan man holde hånden under både virksomheder og arbejdspladser i bygge-og anlægsbranchen i denne vanskelige periode, skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI og Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri. (Regeringen har nu lavet en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at ophæve anlægsloftet i 2020. Aftalen blev præsenteret på et pressemøde torsdag eftermiddag).

- - Børsen side 2 (260320).

Ledigheden i industrien er fordoblet: Det er en dramatisk udvikling

Antallet af industriarbejdere, som melder sig ledige i disse dage, vokser markant. Coronavirussen har efterhånden spredt sig godt og grundigt til dansk økonomi. - Den kortsigtede nedgang er dermed dybere end under finanskrisen, men håbet er trods alt fortsat, at krisen bliver væsentlig mere kortvarig, skriver Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse om situationen.

- - policywatch.dk (260320).

Licitationen mener: Hård konkurrence på et presset marked kræver skarpe tilbud

Det er helt korrekt, når Dansk Byggeri fremhæver, at det faldende aktivitetsniveau i byggeriet blandt andet skyldes, at regeringens budskab om, at Danmark lukker ned, har bidt sig fast. Og at det overskygger alle de andre budskaber og tiltag - herunder strømmen af økonomiske hjælpepakker, pensionsfonds-investeringer og fremrykkede investeringer i kommuner og regioner. Situationen for virksomhederne er alvorlig. Ellers sender man ikke folk hjem. Der er nok også nogle virksomheder som lurepasser og lige ser tiden an for at vurdere, om der kommer mere lukrative hjælpepakker på bordet. Det er der ikke noget at sige til. Man skal bare - som med alle andre stimulanser - passer på, at man som virksomhedsejer ikke bliver så afhængig af hjælpepakker, at man ikke kan drive virksomheden på normale konkurrencemæssige vilkår, når pakkerne ikke er der længere, skriver Klaus Tøttrup fra Licitationen i avisens leder.

- - Licitationen side 2, licitationen.dk (270320).

Corona i byggeriet: 421 nye ledige siden mandag

Coronakrisen har ramt det danske arbejdsmarked som en knytnæve i maven. Og det er også begyndt at kunne mærkes i byggebranchen. Det er især små- og mellemstore virksomheder, som opsiger medarbejdere. - Når vi kigger på det, kan vi se, at det er rimeligt bredt fordelt blandt virksomhederne. Det er dog især privatkundemarkedet, der er ramt, og derfor er det de små virksomheder, som vil kunne mærke de største konsekvenser, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.

- - fagbladet3f.dk (260320).

Replik: Klimapartnerskaberne er Danmarks største brainstorm

Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, sekretariatschef i BAT Kartellet Gunde Odgaard, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder Lene Espersen, adm. direktør i FRI Henrik Garver og klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri Andreas Weidinger skriver i et indlæg, at en kritisk debat er fuldstændig afgørende, hvis vi skal nå Danmarks klimamål i 2030 og 2050. - Men når det kommer fra en universitetsprofessor, bør det være både sagligt, faktuelt korrekt og med en nogenlunde forståelse for, hvor branchen er i dag. Derfor går simpelthen ikke, at man udtaler sig om en proces, som man ikke har sat sig ind i. Senest kunne man læse Morten Birkved udtale sig kritisk om, at bygge- og anlægssektoren var kommet med et forslag om at forbyde oliefyr og udfase naturgas til opvarmning. Det mente han nemlig lå i energisektoren. Meningen er ikke og har aldrig været, at der ikke skal være overlap mellem klimapartnerskaberne. Det har heller ikke været meningen, at der på nuværende tidspunkt, kun fire måneder efter klimapartnerskaberne blev nedsat, skulle ligge en samlet plan på tværs af alle klimapartnerskaber, skriver de.

- - ing.dk (260320).

Byggemarkedskæder er ikke influeret af coronavirus

Det raserende coronavirus har allerede haft store negative konsekvenser for økonomien, men hos de danske byggemarkedskæder er omsætningskurven uændret. Claus Petersen, adm. direktør i byggemarkedskæden Jem & Fix, udtaler, at omsætningen generelt stiger hvert forår, da danskerne går i gang med mange boligprojekter i netop denne årstid. Andre steder i byggesektoren er der mere kontante effekter af coronakrisen. En undersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført, viser, at halvdelen af de adspurgte byggefirmaer har oplevet at få aflyst ordrer fra virksomheder.

- - finans.dk (270320).

DEBAT: Hovedstadskommuner skruer op for erhvervsvenligheden

Kommunerne i hovedstadsområdet har i høj grad skruet op for erhvervsvenligheden og vist stor velvilje til at hjælpe de lokale virksomheder, som nærmest fra den ene dag til den anden er blevet ramt af coronakrisen. I skrivende stund ved jeg, at København, Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Rødovre og Vallensbæk har fremrykket betalinger på udført arbejde. Tak for det, det er en hjælp, som kan mærkes, skriver Mads Raaschou, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden.

- - sn.dk (270320).

Dansk Byggeri Bornholm er glade for, at Regeringen har ophævet anlægsloftet for kommunerne i 2020.

I en svær tid var der i dag et lyspunkt for byggebranchen. Det anlægsloft, som hidtil har holdt kommunerne i skak i forhold til anlægsinvesteringer, er blevet ophævet i resten af 2020, og det vækker tilfredshed hos Dansk Byggeri Bornholm. - Alt hvad der kan spænde et sikkerhedsnet ud for branchen, hilser vi velkommen, lyder det fra Dansk Byggeri Bornholms formand, Jens Kofoed.

- - Tv2bornholm.dk (260320)

Ros til Stevns fra Dansk Byggeri

Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster roser, at alle kommuner i Region Sjælland vil fremrykke betalinger for udført arbejde, hedder det i en udtalelse. -Guldborgsund, Stevns, Vordingborg og Slagelse ser også på, om de kan fremrykke byggeprojekter. Det vil uden tvivl hjælpe lokale virksomheder, men det skal gå hurtigt med at få byggeprojekterne op af skuffen, lyder opfordringen fra formand for Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.

- - Dagbladet Køge side 9 (270320).

Hurtig indsats fra de østjyske kommuner kan redde arbejdspladser

Virksomhederne i Østjylland er gået fra travlhed til en hverdag, hvor store dele af Danmark er lukket ned på grund af coronavirus. Det kan mærkes, og derfor er der også behov for ekstraordinære tiltag, hvis virksomheder og arbejdspladser skal reddes. - Regeringen har i løbet af kort tid iværksat hjælpepakker, og nu er det kommunernes tur til at gøre en indsats lokalt. Det er oplagt, at kommunerne ser på, om der er skoler, børnehaver eller andre kommunale bygninger, som alligevel står tomme, der trænger til fx at blive renoveret, malet eller få nye vinduer, siger formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher.

- - randersidag.dk, localeyes.dk (260320).

Hurtig indsats fra de sydjyske kommuner kan redde arbejdspladser

Dansk Byggeri roser de sydjyske kommuner for at fremrykke både betalinger for udført arbejde og allerede planlagte byggeprojekter. Det vil uden tvivl hjælpe lokale virksomheder med at minimere eller undgå fyringer. - Heldigvis har Folketinget med flere forskellige hjælpepakker gjort meget for at holde hånden under virksomhederne, og nu har kommunerne også mulighed for med en aktiv indsats at redde lokale arbejdspladser, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

- - JydskeVestkysten side 10, JydskeVestkysten Aabenraa side 10, JydskeVestkysten Esbjerg side 10, JydskeVestkysten Haderslev side 10, JydskeVestkysten Kolding side 10, JydskeVestkysten Billund side 10, JydskeVestkysten Varde side 10, JydskeVestkysten Sønderborg side 10, JydskeVestkysten Tønder side 10, JydskeVestkysten Vejen side 10 (260320).

Aalborg Portland efter SBI-undersøgelse: Det giver mening at genbruge beton trods manglende CO2-besparelse

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at genbrugsbeton stort set ikke reducerer CO 2-udledningen i forhold til konventionel beton, siger Thomas Uhd, bæredygtighedschef i Unicon og Aalborg Portland. Men genbrug giver mening, fordi der er knaphed på grus, siger han. Brancheforeningen Dansk Beton i Dansk Byggeri lancerede i 2019 en målsætning om, at CO2-aftrykket fra betonbyggeri i 2030 skal være 40-50 pct. mindre end i dag.

- - politikenbyrum.dk (270320).

Historien bag den nye og grønnere beton

Det er ikke lang tid siden, at Contiga løftede sløret for deres Fredagsbeton. En helt ny betontype, der produceres med mindre cement, en længere hærdetid og et mindre CO2-aftryk. - Jeg var til et arrangement hos Dansk Beton, hvor der i et festligt lag blev diskuteret, hvordan man kunne gøre betonen grønnere. Alle snakkede om genknusning og andre løsninger, som både var krævende og havde lange fremtidsudsigter. Det var her, jeg sagde, hvorfor i alverden ikke kigge på hærdetiden, forklarer Henrik Jakobsen, projektchef hos Contiga.

- - byggematerialer.dk (260320).

Debat: Bygge- Anlæg & GLS 3F Randers Siger Nej til overenskomsten.

3F Byggegruppen og Dansk Byggeri har indgået forlig. Coronakrisen har fået den betydning, at vores forhandlere, ikke har stået fast på et krav som medlemmerne har stillet om, at vores mindsteløn skulle hæves markant. Vi mener i bestyrelsen, at forligsinstitutionen skulle have udskudt forhandlingerne. Forligsmanden har nægtet at udsætte forhandlingerne til efter Corona krisen. Det mener vi er under al kritik for sådan en institution. Norge har kunnet finde ud at det, så burde vi også, skriver gruppeformand for 3F, Flemming Otkjær i et indlæg.

- - randersidag.dk (260320).

Hjertet banker for brolægning

Brolæggerlaugets oldermand i Dansk Byggeri Claus Johnsen fylder 60 år den 8. april. Claus Johnsen er i gang med sit 13. år som oldermand. Brolæggerlauget i Dansk Byggeri har sat sine fingeraftryk på flere områder. Det gælder brolæggeruddannelsen, udvikling af holdbare belægninger og kvalitetssikring, og på Brolæggerlaugets kurser for tilsynsførende, hvor oldermanden selv underviser.

- - newsbreak.dk, localeyes.dk (260320). / KFR
Loading...
Scroll til top af siden