Dystre udsigter for 1. maj: Ledigheden kan tage stort spring opad

En del af de personer, som nu er hjemsendt med lønkompensation, vil formentlig blive fyret, når hjælpepakkerne udløber. Det vurderer Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri, som dog mener, at man skal ”lade tvivlen komme anklagede til gode”. - Så længe en arbejdsgiver ser så meget perspektiv i en medarbejder, at de vælger fortsat at have han eller hun beskæftiget, så skal de selvfølgelig ikke tælle med i ledighedsstatistikken, siger han. Bo Sandberg understreger, at lønkompensation ikke dækker den fulde løn for arbejdsgiveren.

- - altinget.dk (280420).

Praktiktid forlænges for EUX-elever

For kommende eux-elever på murer-, stenhugger-, anlægsstruktør-, bygningsstruktør-, gulvlægger-og tømreruddannelsen er uddannelsestiden blevet forlænget med seks måneder gældende fra 1. august 2020. - Man skal ikke underkende, at praktisk erfaring og rutine er en væsentlig del af en erhvervsuddannelse, derfor er vi rigtig glade for at lærlingene nu får et halvt års længere praktik i virksomhederne. Det gør eux-uddannelserne bedre for både lærlinge og mestre, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

- - Licitationen side 6 (280420).

Tømrere er påvirket af corona

En undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget, viser, at omkring halvdelen af landets tømrermestre frygter en omsætningsnedgang på mellem 10 og 20 pct. eller mere. - Covid-19 er et hårdt slag for branchen, og vi har endnu ikke set det fulde omfang af konsekvenserne for vores kunder og dermed for vores medlemmers omsætning. Vi risikerer, at det tager flere år, inden vi er tilbage på sporet, siger Jesper Salling Nielsen, branchechef for Træsektionen i Dansk Byggeri.

- - Licitationen side 6, bygtek.dk, wood-supply.dk, dagensbyggeri.dk, mestertidende.dk (280420).

Voldgiftsnævnet og Mediationsinstituttet indgår samarbejde om byggerikonflikter

Voldgiftsnævnet og Mediationsinstituttet har indgået en samarbejdsaftale om vidensindsamling vedrørende mediation i bygge- og anlægsbranchen. Aftalen giver blandt andet Voldgiftsnævnets brugere mulighed for at deltage i et projekt om mediation i byggeri- og erhverv, hvor i alt 40 virksomheder tilbydes adgang til at afprøve mediation gratis. Projektet gennemføres i samarbejde med Dansk Industri og Dansk Byggeri og er støttet af Dreyers Fond, Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

- - politikenbyrum.dk (280420).

Ny håndbog om afløb er guide til gode klimaløsningerne

Afløbsforeningen i Dansk Beton i Dansk Byggeri har udgivet en gratis håndbog om afløb. Den bliver en vigtig guide for kommuner og forsyningsselskaber, der planlægger, hvordan fremtidens afløbssystemer skal klare store vandmasser som følge af klimaforandringerne. - Når afløbshåndbogen vejleder om at vælge de rigtige rørløsninger og give anvisninger om korrekt lægning af betonrør, falder den ind i betonbranchens fokus på at udvikle bæredygtige løsninger, siger branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri, Dorthe Mathiesen.

- - Licitationen Byggeri & Ejendomme side 3 (280420).

Debat: Håndværkerfradraget kan redde arbejdspladser

En af de ting, som kan give arbejde til de mange små og mellemstore virksomheder, som vi har rigtig mange af på Sjælland og Lolland-Falster, er håndværkerfradraget. En tredjedel af danskerne har ifølge en ny spørgeundersøgelse byggeprojekter i skuffen, som de gerne vil sætte i gang, hvis håndværkerfradraget bliver mere attraktivt. Derfor er det oplagt for eksempel at udvide fradraget til 25.000 kroner per person, skriver formand for Dansk Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.

- - Lolland-Falsters Folketidende sektion 2 side 2, faxenyt.dk (280420).

Sæt fradrag op - det kan redde job

Kære lokale folketingspolitikere i Nordjylland, hvis I vil være med til at redde arbejdspladser, så er det nu, I skal sørge for, at der bliver taget initiativer, som virker. Håndværkerfradraget har under den seneste økonomiske krise reddet både arbejdspladser og lærepladser hos mange små og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Ved at gøre ordningen mere attraktiv, vil den i endnu større omfang kunne sætte gang i hjulene i både byggeriet, skriver formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.

- - Nordjyske Thy-Mors side 14, Nordjyske Stiftstidende Himmerland side 14, Nordjyske Stiftstidende Aalborg side 14, fjordavisen.nu (280420).

Efter corona. Hurtige kommuner skaber arbejdspladser

Coronakrisen har ramt os alle på den ene eller anden måde, og politikernes delvise nedlukning af Danmark har på flere måder sat Danmark i stå. Det betyder, at der er brug for politikere både på Christiansborg og i kommunerne, der tager beslutninger, som sikrer, at virksomhederne og landet som helhed kommer op i fart igen. Det har politikerne i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Struer gjort. Jeg håber, at endnu flere kommuner vil benytte sig af muligheden for at fremrykke byggeprojekter, som regeringen har skabt med at suspendere anlægsloftet. Det er den slags initiativer, som Danmark har brug for i disse tider, skriver formad for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.

- - Skive Folkeblad side 20, Herning Folkeblad side 22, SkiveFolkeblad.dk (280420).

Stor tak til kommunerne

Næsten hver gang jeg åbner en avis eller læser et nyhedsbrev fra en kommune, bliver jeg glad og taknemmelig over den håndsrækning, som jeg oplever, at kommunerne i hovedstadsområdet giver det lokale erhvervsliv. Senest har jeg læst, at Ballerup, Gladsaxe, København og Frederiksberg vil udskyde virksomhedernes betaling af dækningsafgift, som er en skat på erhvervsejendomme, så pengene først skal falde til næste år, skriver formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou.

- - sn.dk (280420).

Debat: Lad håndværkerfradraget sætte skub i beskæftigelsen

I en ny spørgeundersøgelse svarer 1/3 af alle danskere, at de vil sætte gang i et byggeprojekt, hvis håndværkerfradraget bliver gjort mere attraktivt. Politikerne bør i denne krisetid skrue på de håndtag, som de ved virker. Jeg kan derfor kun opfordre vores lokale folketingsmedlemmer til at arbejde for et udvidet håndværkerfradrag. Det vil sætte gang i hjulene og redde både arbejdspladser og lærepladser i særligt mange små og mellemstore virksomheder, som vi har rigtig mange af i Sydjylland, skriver formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.

- - nordschleswiger.dk (280420).

Det vestjyske sommerhusmarked går usikker fremtid i møde

Fremtidsudsigterne for sommerhusmarkedet er blevet mere usikre, viser en analyse fra Dansk Byggeri, der bygger på de seneste tal fra Finans Danmark. - Når det gælder salg af sommerhuse, kan coronapandemien betyde, at der bliver lagt en dæmper på handelsaktiviteten, ligesom vi ser på det ordinære boligmarked. Salget af sommerhuse risikerer at blive ramt hårdere end det øvrige boligmarked, fordi sommerhuse er et luksusgode, som man typisk sparer på, hvis privatøkonomien bliver ramt, siger Jacob Hangaard.

- - Vadum-Bladet side 4 (280420).

Buksevand til Dansk Byggeri

Dansk Byggeris klage over at Tårnby kommune havde overtrådt tilbudsloven ved ikke at sørge for egentlig konkurrence ved udbuddet af den nye skaterbane, er blevet afvist af klagenævnet for udbud. Kampen mellem parterne nåede i praksis aldrig længere end til en diskussion om, hvorvidt klagen var indgivet rettidig. Det slog Tårnbys advokat på den ikke var, og trods modpartens lige så heftige argumentation for, at det er svært at klage, før man opdager, at der ikke har været en ordentlig konkurrence, så afviste nævnet at kigge på selve sagen. Måske heldigt for Tårnby, der synes at have lavet et par fodfejl. I det lys var det nærmest optimalt for Tårnby Kommune, at det endte med, at Dansk Byggeri skal betale 15.000 kr. til Tårnbys advokatregning.

- - 2770 Tårnby side 6 (280420).

Har du som maler fri 1. maj?

Du har fri hele dagen 1. maj, hvad enten du er ansat på Malerforbundets overenskomst med Danske Malermestre, Dansk Byggeri eller AutoBranchens ArbejdsgiverForening. Er du elev med en uddannelsesaftale, så gælder de samme regler for dig som for svendene.

- - maler.dk (280420). / KFR

Fugt og støj skal være en del af energimærket

Med i et nyt energimærke skal være indeklimaforhold som træk, kulde, skimmelsvamp, støj og lysforhold. Det foreslår klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Indeklimaproblemer får nemlig i højere grad mennesker til at foretage klimavenlige renoveringer end en lavere varmeregning, lyder begrundelsen. - Forhold som ordentlig ventilation og lys er noget af det, borgerne efterspørger. Vi ser gerne, at det bliver et mere handlingsorienteret dokument, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, der har haft en ledende rolle i Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. Dette er en opfattelse, som byggeriet deler med finanssektoren, der også har en opdatering af energimærket med i sine anbefalinger.

- - ing.dk (280420).
Loading...
Scroll til top af siden