Brug dit talent i DI

I DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele. Sammen med vores medlemsvirksomheder gør vi det danske erhvervsliv til det bedste i verden.

DI som arbejdsplads

Vi gør en verden til forskel

Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst. Derfor gør vi os hver dag umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder - og være på forkant med samfundsudviklingen, hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer rådgivning til de mange forskellige virksomheder, der er en del af DI.

Faglig mangfoldighed styrker medlemsoplevelsen

Ambitionen om at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden er forankret i en arbejdsplads, der rummer alverdens fagligheder. Derfor er det afgørende for os, at vi konstant udvikler vores fagligheder. Som medarbejder får du derfor løbende mulighed for at lære og udvikle dig.

  • 0

    Medarbejdere

  • 0

    Internationale kontorer

  • 0

    Studentermedarbejdere

Værdiskabelse og fællesskab

I DI har vi fokus på at skabe en arbejdsplads, der emmer af liv og god energi, med rum til refleksion og fleksibilitet - og med muligheder for, at du som medarbejder løbende kan dygtiggøre dig og udvikle din faglighed. Vores styrke er vores forskellige fagligheder, der både favner bredt og dybt, men ingen er noget uden de andre. Derfor ved vi også, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab: Vores kultur er bygget på imødekommenhed og nysgerrighed over for kollegers idéer, og vi er drevet af at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og værdiskabelse.

Godt kollegaskab

Ingen arbejdsglæde uden et godt kollegaskab. Derfor har vi stort fokus på at skabe de bedste rammer for samarbejde og et socialt arbejdsliv. Vi har mange forskellige medarbejderdrevet foreninger og netværk, hvor du som medarbejder kan dele din passion med kolleger og deltage i sociale arrangementer i løbet af året. Vi holder også to store fester årligt for alle medarbejdere. Her har vi fokus på at hygge os og have det sjovt, mens vores Brain & Breakfast-arrangementer i løbet af året bidrager til faglig videndeling på tværs af organisationen.

Lær os at kende