Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Håndværkerfradraget kan flytte stemmer

Dansk Byggeri konstaterer, at danskerne har taget håndværkerfradraget til sig i en grad, der kan flytte 10-15 mandater ved et valg. Syv ud af ti ønsker håndværkerfradraget videreført

 

Af Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk

Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse med tidsbegrænsninger og politiske til- og fravalg af, hvad der giver fradrag. Alligevel er ordningen blevet omfavnet af danskerne, og stort set hele befolkningen har kendskab til eller har hørt om håndværkerfradraget.

- Det er glædeligt og sigende, at det trods en usikker politisk håndtering er lykkedes at fastholde danskernes opmærksomhed på håndværkerfradraget. Fradraget har simpelthen gjort fakturaen efterspurgt, siger Dansk Byggeris administrerende direktør Lars Storr-Hansen til en analyse, som YouGov har lavet for Dansk Byggeri.

Læs YouGov-analysen i sin helhed


Flytter stemmer og mandater
Dansk Byggeri har udover dokumentation for kendskabet til ordningen set på ordningens politiske betydning. Og resultatet er værd at lytte til på partikontorerne rundt omkring på Christiansborg. Næsten hver fjerde, 23 procent, giver udtryk for, at håndværkerfradraget har betydning for, hvor de sætter deres kryds ved et kommende valg. Otte procent vil overveje at flytte deres stemme til et parti, som ønsker at videreføre håndværkerfradraget.



- Det viser måske også, at den politiske debat ikke er helt i sync med den opfattelse, danskerne deler med hinanden rundt om i landet om ordningen. Håndværkerfradraget er populært og har potentiale til at flytte 10-15 mandater til fordel for fradraget, siger Lars Storr-Hansen og tilføjer:

- Det samme resultat er andre undersøgelser kommet til - fx en undersøgelse foretaget af Søndagsavisen i 2015, hvor det blev konkluderet, at ni procent i april 2015 var villige til at flytte deres stemme på grund af fradraget.

Kendskab og anvendelse
BoligJobordningen eller håndværkerfradraget, som det populært kaldes, blev indført i 2011 og har siden 2016 været målrettet energibesparende håndværkerydelser og service.



- Ordningen er i forhold til fx en tilsvarende svensk ordning relativt beskeden, men den har appel til mange. Især den oprindelige ordning med frit valg mellem brede håndværksydelser og service var populær, og der er da også flest, som ønsker den fritvalgsordning af fradraget tilbage, hvis ordningen ender med at blive videreført og gjort permanent, fortæller Lars Storr-Hansen.

YouGov har indsamlet svar fra i alt 1.008 personer over 18 år via internettet i dagene 28. juli til 31. juli 2017. Resultatet viser, at  35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget, og at det nyder bred udbredelse over hele landet, selvom der er klart flest vest for Storebælt, der bruger ordningen. 69 procent ser gerne fradraget videreført efter 2017, og næsten halvdelen peger her på, at alle almindelige håndværkeropgaver bør være omfattet af fradraget.



FAKTA OM HÅNDVÆRKERFRADRAGET

Hvem bruger ordningen?

  • Håndværkerfradraget anvendes flittigst vest for Storebælt - og allermest i Region Nordjylland. I 2015 var det 13,9 procent af de skattepligtige nordjyder, der benyttede håndværkerfradraget, mens kun 11,0 procent benyttede det i Region Hovedstaden

  • 79 procent af brugerne af håndværkerfradraget havde i 2016 en årsindkomst under 500.000 kroner, og  51 procent havde en årsindkomst  under 350.000 kroner

  • Det er især små lokalt baserede håndværksvirksomheder, der får denne type opgaver på privatkundemarkedet. Det muliggør, at disse virksomheder tager lærlinge


Håndværkerfradraget og det sorte arbejde

  • Der er overordentlig mange indicier, der tydeligt viser et fald i både udbud og efterspørgsel af sort arbejde i den periode, vi har haft håndværkerfradraget

  • Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed faldt det sorte arbejdes andel af BNP fra 3,3 procent af BNP i 2010 til 1,6 procent af BNP i 2014, da BoligJobordningen var på sit højeste niveau

  • I 2010 købte 53 procent af danskerne på et tidspunkt i løbet af året en sort ydelse. Den andel faldt markant til  40 procent i 2014

  • Også det lavproduktive gør-det-selvarbejde er ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed faldet. I 2007 udførte 34 procent af befolkningen selv vedligeholdelse eller forbedringsarbejder på boligen, mens andelen i 2016 var faldet til 28 procent

  • Ifølge Danmarks Statistik faldt andelen af de beskæftigede i bygge- og  anlægsbranchen, som udførte sort  arbejde, fra 25 procent i 2011 til 14 procent i 2013

  • Damvads evalueringsrapport af BoligJobordningen fra 2015 viste, at 28 procent af brugerne anvendte den, fordi hvidt arbejde nu kunne betale sig frem for sort

  • Endelig er budskabet entydigt fra Dansk Byggeris egne medlemmer, der ikke oplever samme ønske fra kunderne om arbejde uden regning som for blot få år siden

 

Skatteministeriet nabotjek - Sverige

  • Der blev i 2015 brugt godt 23 mia. svenske kroner på de svenske RUT- og ROT-ordninger. Dermed er de svenske ordninger ifølge Skatteministeriet godt ni gange så generøse som den danske BoligJobordning

  • Både for servicedelen og håndværksdelen viser analysen positiv effekt på sort arbejde og gør det selv-arbejdet. Samtidig arbejder 21 procent af de svenske forbrugere mere som følge af, at de kan købe sig fra fx rengørings- og reparationsarbejde

  • Der er især en positiv produktivitetsforskel mellem hvidt og gør-det-selv arbejde indenfor håndværksdelen (ROT) af den svenske ordning. Det er en vigtig pointe, hvis den danske regering ønsker "gulerods-reformer", der forbedrer produktiviteten

  • Det svenske håndværkerfradrag (ROT) flyttede i 2015 2,8 mia. svenske kroner fra gør-det-selv til hvidt arbejde.  2,6 mia. blev flyttet fra sort til hvidt arbejde og skabte øget samfundsøkonomisk aktivitet for 3,1 mia. svenske kroner

Kontakt

Lars Storr-Hansen
Adm. direktørlsh@danskbyggeri.dk72160101 / 41193304Direktion

Barometer som PDF