Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Se anbefalingerne fra Byggeriets Kvinderåd her

Byggeriets Kvinderåd offentliggør i dag otte konkrete anbefalinger til, hvordan man kan få flere kvinder til at søge en uddannelse og karriere i bygge- og anlægsbranchen

Anbefalingerne fra Byggeriets Kvinderåd spænder vidt fra forslag til, hvordan de enkelte virksomheder og erhvervsskoler kan sætte den gode tone og kammeratskabet på dagsordenen. Og hvordan man kan lære skoleeleverne mere om håndværk og nedbryde børnenes, forældrenes og lærernes fordommene om, at det kun er noget for drenge.

 

Flere af forslagene er til at tage fat på med det samme, mens andre er mere langsigtede. Mytedræberkampagner, damekalendere, byggemarkeder, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærere, håndværk på skoleskemaet, rollemodeller og en helt ny måde at kommunikere på, er blot få eksempler.

 

Og der er brug for det hele. I dag er kun omkring ni procent af de ansatte i byggeriet kvinder. Bygge- og anlægsvirksomhederne mangler dem, og målet er at få andelen fordoblet på ti år.

 

Læs hele rapporten med anbefalingerne fra Byggeriets Kvinderåd her

https://www.danskbyggeri.dk/media/36617/byggeriets-kvinderaad_rapport_net.pdf

 

Anbefalingerne bliver offentliggjort ved et ”rejsegilde”:

Tirsdag den 8. januar kl. 12-14 i Energy Hub, Sundkaj 7, 2. tv, 2150 Nordhavn.

 

Pressen og andre er velkommen.  

 

Kontakt

Underdirektør Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, 25 66 63 12

Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, 21 24 47 02