Miljø og affald

Pr. 1. januar 2013 blev der indført et generelt krav om at anmelde bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger og renoveringer til kommunen. Her kan du få et overblik over reglerne, PCB og se, hvordan du afmelder dit byggeaffald.

Sådan er reglerne

Reglerne betyder, at du som bygherre med få undtagelser, skal anmelde dit byggeaffald til kommunen. Reglerne gælder, uanset om du som bygherre, skal rive en hel væg ned eller blot skifte en termorude. Kommunen skal have modtaget anmeldelsen senest 2 uger inden, du begynder at rive ned eller renovere.

Årsagen til anmeldepligten er, at byggeaffald kan indeholde PCB eller andre farlige stoffer, som kan være skadelige for dig, dine nærmeste og miljøet. Det er derfor vigtigt, at det håndteres korrekt. Hvis der er risiko for PCB i dit byggeaffald, kan kommunen vejlede dig om, hvordan du skal håndtere det.

Anmeldepligten gælder både for ”Gør-det-selv folk”, og andre professionelle bygherrer.

Sådan ved du, om du skal anmelde dit byggeaffald

Reglerne gælder for alle bygninger, hvor:

  • Byggeprojektet skaber mere end ét ton affald 
  • Bygningen eller den del af bygningen, der renoveres eller rives ned, er større end 10 m 2
  • Byggeprojektet omfatter udskiftning af termoruder.

Affaldsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2013

Ændringerne i affaldsbekendtgørelsen betyder, at bygherren, i visse tilfælde, skal undersøge bygningen eller anlægget for forekomst af PCB samt eventuelt kortlægge forekomsten og foretage anmeldelse til kommunen i forbindelse med renovering eller nedrivning.

I forbindelse med ændringen af Affaldsbekendtgørelsen, blev følgende sendt fra Dansk Byggeri: 

Nye krav om anmeldelse af affald og undersøgelse for PCB i bygninger

De ændrede paragraffer i affaldsbekendtgørelsen

Screeningsskema

Anmeldelse af affald

Anmeldepligten vedrører alle bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med renovering eller nedrivning af bygninger eller anlæg, som vedrører mere end 10 kvm eller frembringer mere end 1 tons affald.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen Affaldsbek. Nr. 1309, §83 af 18/12 2012 skal bygherrens anmeldelse være kommunen i hænde 14 dage før arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen skal bestå af:

1) Bygherrens navn og adresse

2) Dato

3) Bygherrens underskrift

4) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse

5) De forventede affaldsmængder og -typer

6) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet.

Særligt om PCB

Hvis bygningen er bygget eller renoveret mellem 1950 og 1977, skal anmeldelsen suppleres med en screening og eventuelt en kortlægning for PCB, som er en gruppe miljøfarlige stoffer. PCB findes især i:

  • Fuger 
  • Termoruder 
  • Lysstofarmaturer 
  • Slidstærke malinger og gulvbelægninger.

Hvis der skal laves en screening eller kortlægning af PCB-forekomster, skal anmeldelsen indeholde yderligere oplysninger om resultaterne heraf. Se Affaldsbekendtgørelsens § 81 og § 82 .

Reglerne om anmeldelse af screening for PCB eller kortlægning af forekomster af PCB er illustreret i nedenstående diagram.



Læs mere om PCB og hvordan du håndterer byggeaffald med PCB.

Pcb-guiden

Genbrugspladser

Det vil sige, at hvis du som virksomhed har behov for at benytte en genbrugsplads i en anden kommune, end den din virksomhed er hjemhørende i, så kan du mod et gebyr aflevere dit affald til alle kommunale genbrugsplader, du har behov for at benytte.

Det eneste det kræver er, at du accepterer de betingelser kommunen har for at opkræve penge af dig.

Det vil sige, at nogle kommuner stadig kræver et års abonnement for at benytte deres genbrugsplads, mens andre opkræver pr. besøg. Også selv om du kun kommer én gang om året.

Loading...
Scroll til top af siden