Andre lande

Hvert land har sine egne regler, og det er byggepladsens fysiske placering, der er bestemmer, hvilket lands regler der gælder. Undersøg derfor altid reglerne på forhånd.

Husk §§ ved entrepriser i udlandet

Overordnet kan man sige, at hvert land har sine egne regler. Selv inden for EU er der store forskelle, hvad angår regler for arbejde inden for byggeri- og anlæg. Undersøger man ikke reglerne på forhånd, risikerer man at give tilbud på et forkert grundlag, og ender med en underskudsforretning. Oveni kan virksomheden blive idømt store bøder, og medarbejderne får ubehageligheder og måske endda et ordentligt skattesmæk.

Først skal der afgøres, om der er tale om:

  • en kort eller længerevarende udstationering (f.eks. et 3-årigt projekt i udlandet)
  • en entreprise eller en arbejdsudlejekontrakt. 

Det har nemlig indflydelse på svarene på de nedenstående tjekliste-punkter. Selv om listen ikke er udtømmende, vil der typisk være tale om følgende:

  • registreringer og anmeldelser
  • byggelovgivningen og entreprisekontrakter
  • arbejdsmiljøregler
  • virksomheds- og personskat
  • moms
  • social og sygesikring
  • overenskomster og ansættelsesforhold
  • særlige juridiske forhold i det pågældende land.

 

Besøg denne side og find guides og værktøjer, der hjælper dig med at komme hele vejen rundt om din næste opgave i udlandet: Guides til udstationering på korte opgaver i udlandet. 

Se her, hvordan DI's eksportrådgivere i Danmark og i udlandet kan hjælpe dig med at starte dit eksporteventyr - eller udvide forretningen på et eksisterende marked: International vækst 

 

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk