Overenskomster 2017 og priskuranter

Her finder du Dansk Byggeris overenskomster, der regulerer reglerne om bl.a. løn, arbejdstid, opsigelse og sygdom. Find også lønoversigten og læs om den danske model.

Overenskomster med 3F og BJMF

Dansk Byggeris overenskomster med 3F og BJMF vedrører murer, struktører og ufaglært arbejde fx jord- og betonarbejde.

Funktionæroverenskomster

Der gælder særlige regler for, hvornår funktionæroverenskomsterne er gældende. 

Se reglerne her

Øvrige overenskomster

Dansk Byggeris øvrige overenskomster dækker el-, metal-, rør- og malerarbejde.

Lønoversigt

Oversatte overenskomster

Ændringer til overenskomsterne gældende fra 1. marts 2017

Få et hurtigt overblik over de væsentligste ændringer til overenskomsternegældende fra 1. marts 2017.

Klik på nedenstående link og læs mere.

Faktablad

Vær at vide om den danske model

  • Den danske model

    I Danmark er der - i modsætning til udlandet - meget lidt ansættelseslovgivning, der regulerer forholdet mellem virksomhederne og medarbejderne. Det er derfor i meget vidt omfang overladt til arbejdsmarkedets parter at aftale løn- og ansættelsesvilkårene for medarbejderne.

    Parterne i aftalerne kan være en arbejdsgiver- og en lønmodtagerorganisation, en arbejdsgiver og den lokale medarbejderklub i virksomheden eller en arbejdsgiver og den enkelte medarbejder.

    Aftalerne kan forekomme i form af kollektive overenskomster, lokale aftaler i en virksomhed eller en individuel ansættelseskontrakt.

    De indgåede aftaler (overenskomster, lokalaftaler, ansættelseskontrakter osv.) "smitter af" på resten af arbejdsmarkedet i Danmark, således at der i meget vidt omfang kommer til at gælde de samme regler for alle lønmodtagere i Danmark, uanset om man er omfattet af en kollektiv overenskomst eller ej.

    Et godt eksempel på indholdet af den danske model er reglerne om arbejdstid. Danmark har sådan set ikke nogen arbejdstidslov. Arbejdstiden - ugentlig, daglig, fast, varierende, overtid, forskudt, osv. - aftales i de kollektive overenskomster eller i ansættelseskontrakten.

    Det er en stor fordel ved den danske model, at aftaleparterne opfatter overenskomsterne som deres "egne", hvilket blandt andet medfører, at parterne er loyale over for aftalernes indhold og således indstillede på at overholde aftalerne.

    Systemet medfører endvidere, at overenskomstparterne har et stort detailkendskab til aftalernes indhold og historie, da parterne selv har været med til etableringen af aftalerne.

  • Det fagretlige system

    Overenskomsterne indeholder regler om, hvordan konflikter mellem medarbejderne og arbejdsgiveren skal behandles fx arbejdsnedlæggelser, manglende lønudbetaling osv.

    Systemet er delt i to dele - en vedrørende brud på overenskomsten og en vedrørende fortolkning af overenskomsten.

    Sager om fortolkning af overenskomsten behandles i første omgang ved en lokalforhandling mellem virksomheden og fagforeningen. Bliver parterne ikke enige, så indkaldes de til et mæglingsmøde, der typisk afholdes på virksomheden. Her deltager fagforeningen (lokalafdelingen) med deres medlemmer, virksomheden og Dansk Byggeri.

    Såfremt der ikke opnås enighed indkaldes til organisationsmøde, der typisk holdes hos Dansk Byggeri. På mødet deltager fagforbundet med deres medlemmer, virksomheden og Dansk Byggeri.

    Såfremt der ikke opnås enighed, videreføres sagen for en faglig voldgift. Voldgiften består af 5 medlemmer. Alt afhængig af sagen er opmanden en juridisk dommer - typisk en højesteretsdommer - eller en fagdommer med speciale på området. Herudover er der to repræsentanter fra lønmodtagerorganisationen og to repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationen til at afgøre sagen. Den faglige voldgift afsiger en kendelse, der ikke kan ankes.

    Brud på overenskomsten behandles i første omgang på et fællesmøde i DA. På mødet deltager på arbejdsgiverside virksomheden, Dansk Byggeri og DA og på lønmodtagersiden medarbejderen, fagforeningen og LO. Såfremt parterne ikke blive enige om et forlig, anlægges sagen for Arbejdsretten.

    Arbejdsretten er en domstol, og afgørelse fra Arbejdsretten er endelige, dvs. de ikke kan ankes.

  • Hvem gælder overenskomsterne for

    Overenskomsterne gælder for alle Dansk Byggeris medlemmer. Det betyder, at overenskomsterne skal overholdes over for alle medarbejdere, uanset om medarbejderen er medlem af en fagforening eller ej.

    Det gælder dog ikke for HK overenskomsten, Formandsoverenskomsten og Lederaftalen.

    HK overenskomsten gælder først, når 50% af medarbejderne i en del af virksomheden - fx på kontoret - er medlem af HK, og HK overfor virksomheden begærer, at overenskomsten skal gælde. Har HK ikke begæret overenskomst, gælder reglerne i funktionærloven for disse medarbejdere.

    Formandsoverenskomsten og Lederaftalen gælder kun de medarbejdere, der er medlem af henholdsvis Dansk Formands Forening og Ledernes Hovedorganisation.

    HK overenskomsten

    Formandsoverenskomsten

    Lederaftalen

  • Arbejdsmarkedsaftaler

    Hovedaftalen

    Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) indeholder de generelle regler om parternes rettigheder og pligter i forhold til hinanden.

    Hovedaftalen indeholder bl.a. reglerne om konfliktret - fx hvornår der må strejkes - og fredspligt - fx hvornår der ikke må strejkes.

    Hovedaftalen

    Hovedaftalen på engelsk

    Hovedaftalen på tysk

    Hovedaftalen på polsk


    Samarbejdsaftalen

    DA og LO har også indgået en samarbejdsaftale, der indeholder reglerne for samarbejdsudvalg i virksomhederne.

    Samarbejdsaftalen

  • Overenskomstperioder

    Overenskomsternes varighed aftales ved de periodevise forhandlinger. Gennem de seneste forhandlinger er der en tendens til at aftale længere overenskomstperioder. Perioderne har udviklet sig på følgende måde:

    1985 - 1987 2 år (forlængelseslov)

    1987 - 1991 4 år (midtvejsforhandlinger om satser i 1989)

    1991 - 1993 2 år

    1993 - 1995 2 år

    1995 - 1997 2 år

    1997 - 1998 1 år (mhp. at opnå samme udløbstid blandt DA's overenskomster)

    1998 - 2000 2 år

    2000 - 2004 4 år (satsforhandlinger i 2003)

    2004 - 2007 3 år

    2007 - 2010 3 år

    2010 - 2012 2 år

    2012 - 2014 2 år

    2014 - 2017 3 år

    2017 - 2020 3 år

Konflikter

  • Kort om konflikter

    Når en virksomhed ikke er dækket af en overenskomst, kan fagforeningen kræve, at virksomheden indgår en overenskomst med fagforeningen.

    Det sker enten ved at indgå en overenskomst direkte med fagforeningen eller ved at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation, der har overenskomst med fagforeningen.

    Hvis virksomheden ikke vil indgå en overenskomst, kan fagforeningen varsle konflikt.

  • Hvad er en konflikt

    Der findes fire typer konflikter:

    • Fagforeningen pålægger sine medlemmer at nedlægge arbejdet (strejke)
    • Fagforeningen forbyder sine medlemmer i at arbejde hos en virksomhed (blokade)
    • Arbejdsgiveren nægter at lade medarbejderne fortsætte arbejdet (lockout)
    • Arbejdsgiveren nægter at ansætte medarbejdere fra et bestemt forbund (boykot).

    Herudover findes der flere variationer over konflikttyperne.

  • Hvad er en sympatikonflikt?

    I nogle tilfælde kan fagforeningen ikke påvirke virksomheden til at indgå en overenskomst. Fagforeningen gør derfor brug af sympatikonflikter. En sympatikonflikt rammer typisk virksomheder, der arbejder sammen med den konfliktramte virksomhed.

    Ved sympatistrejke, pålægger fagforeningen medarbejderne i en virksomhed, der samarbejder med den konfliktramte virksomhed, at nedlægge arbejdet i forhold til den konfliktramte virksomhed. Det betyder, at medarbejderne skal nægte at udføre arbejde, der er relateret til den konfliktramte virksomhed.

    Ved en sympatiblokade pålægger andre fagforeninger deres medlemmer ikke at tage arbejde for virksomheden eller for den konfliktramte virksomhed.

    På arbejdsgiverside betyder sympatilockout, at medarbejderne på andre virksomheder nægtes fortsat arbejde og ved sympatiboykot nægtes medarbejderne ansættelse i de andre virksomheder.

  • Hvad betyder konflikten for samarbejdspartnere?

    Som medlem af Dansk Byggeri må du gerne samarbejde med en virksomhed, selv om fagforeningen har varslet konflikt. Du vil ikke blive pålagt bod for at samarbejde med virksomheden.

    Du risikerer dog, at fagforeningen udvider konflikten til en sympatikonflikt, der vedrører dine medarbejdere, der skal have kontakt til den konfliktramte virksomhed. Du kan ikke opsige en medarbejder, fordi medarbejderen deltager i en lovlig varslet sympatikonflikt.

  • Hvad betyder konflikten for medarbejderne?

    Konflikten får betydning for de medarbejdere, der er medlem af det pågældende forbund. De er forpligtet til at overholde lovligt varslede konflikter.

  • Hvordan afsluttes konflikten?

    Konflikten afsluttes enten ved af virksomheden indgår en overenskomst med fagforeningen – der typisk er dyrere end de traditionelle overenskomster - eller ved at fagforeningen dropper sagen.

    Konflikten kan også slutte ved, at virksomheden melder sig ind i en arbejdsgiverforening. Det kan dog give problemer i forhold til støtteforbuddet. Støtteforbuddet betyder, at en arbejdsgiverorganisation ikke må rådgive en virksomhed, der er i konflikt. I praksis medfører det, at Dansk Byggeri ikke optager konfliktramte virksomheder med mindre, at fagforeningen giver samtykke til, at konflikten ophæves.

  • Fredspligt

    Når en virksomhed er omfattet af en overenskomst gælder fredspligten. Det betyder, at hverken fagforeningen eller medarbejderen – på nær ganske få undtagelser – må gøre brug af konflikt.

    Medarbejderne må ikke strejke, og arbejdsgiveren må ikke nægte at ansætte medarbejdere fra et bestemt forbund. Fredspligtens formål er at give ro på arbejdsmarkedet i overenskomstperioden.

  • Konfliktoversigt

    Konfliktoversigten indeholder en liste over hvilke virksomheder, fagforbundene har varslet konflikt over for. Listen opdateres løbende, når Dansk Byggeri får meddelelse om, at konflikten er stoppet, eller der er startet en ny konflikt.

    Oversigt over konflikter

Overenskomstfravigende aftaler

Dansk Byggeri og forbundene i BAT-kartellet har ved OK2014 aftalt som et forsøg, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen skal have mulighed for at lave lokale aftaler, der fraviger eller supplerer overenskomstens bestemmelser.

Læs mere om overenskomstfravigende aftaler

Priskuranter

Her kan du finde priskuranter, som Dansk Byggeri har indgået med forbundene.

Priskuranter

Loading...