Samarbejde med folkeskoler

Meld dig ind i virksomhedsbanken

Meld dig ind i virksomhedsbanken og samarbejd med folkeskoler i dit lokalområde. Så kan du give dit fag videre til unge mennesker, som måske får lyst til at blive håndværker engang.

Dansk Byggeri har oprettet en virksomhedensbank. 

Den kan du, som medlem, blive en del af, hvis du har lyst til at vise dit fag frem i samarbejde med en lokal folkeskole. Dansk Byggeri kan hjælpe dig med at komme i gang, og du bestemmer selv, hvordan samarbejdet skal foregå, og hvor meget tid du bruger. 

Læs mere om virksomhedsbanken, og hvordan du melder dig ind 

Skal du på uddannelsesmesse?

Messer og udstillinger er et effektivt instrument til at nå de unge og deres forældre.

Lokale og regionale messer er et godt udstillingsvindue, og med lidt forberedelse bliver det en god oplevelse for begge parter og en brik i beslutningen om et karrierevalg. Har man sagt ja til at deltage, så er der følgende step, der sikrer, at tiden er godt givet ud.

 

Før messen

Er der noget du kan gøre før messen – noget der giver opmærksomhed på de sociale medier eller lokal presse.

Hvad gør du efter messen – kunne du dele en invitation ud, en invitation til et mindre arrangement hos jer i jeres virksomhed ?

Gode virkemidler

  • Tag en lærling med på standen
  • Tage en elev fra Erhvervsskolen med – kontakt den nærmeste Erhvervsskole
  • Lav et faktablad om din virksomhed
  • Tage en Ipad/Tablet med – vis nogle af de anlæg/byggerier firmaet har lavet. Der findes mange gode videoer på skolernes hjemmesider. Se for eksempel her


Lån af materiale 

Dansk Byggeri har bannere og andre ”neutrale” byggeri materialer til standen.
Det er muligt at låne Roll Ups inden for de forskellige fagsektioner samt fra Byggeriets Uddannelser.
Disse bestilles ved henvendelse hos Dansk Byggeri – Synnøve Klitgaard, syk@danskbyggeri.dk


Uddelingsmateriale

Det er vigtigt at kunne give de besøgende noget med i hånden – så de husker besøget.

De lokale/regionale erhvervsskoler har mange gode materialer, som man kan bestille eller downloade.

På Byggeriets Uddannelser kan du læse om byggeriets uddannelser, bestille materialer og få inspiration.  

Dansk byggeri hjælper gerne med bestilling og forsendelse.
Derudover leverer vi lakridser til uddeling

 

Erhvervspraktik i bygge- og anlægsbranchen

Erhvervspraktik er en enestående mulighed for folkeskolens elever at prøve kræfter med et fag og indgå i hverdagen på en arbejdsplads

Dansk Byggeri har lavet en folder om erhvervspraktik i bygge- og anlægsbranchen. Folderen rummer information om erhvervspraktik, inspiration til et vellykket praktikophold og regler omkring sikkerhed, som du må være særlig opmærksom på i forbindelse med erhvervspraktikanter i bygge- og anlægsbranchen.

Formålet med erhvervspraktik i folkeskolen er, at give eleverne mulighed for at afprøve deres interesser og evner indenfor et erhverv med henblik på deres senere uddannelsesvalg. Erhvervspraktik bidrager til at udfordre og kvalificere elevernes forestillinger om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Når en virksomhed tilbyder erhvervspraktik, får den unge en reel oplevelse af, hvad det vil sige at passe et arbejde og at indgå i hverdagen på en arbejdsplads med forskellige opgaver og kolleger. Det er en unik mulighed for at vise dit fag frem og være med til at åbne branchen op for en ny generation.

 

Se Dansk Byggeris guide til erhvervspraktik i bygge- og anlægsbranchen her.

 

Læs mere om sikkerhedsregler og retslige forhold i forbindelse med erhvervspraktikanter:

Arbejdsmiljølovgivningens anvendelse for elever i erhvervspraktik

Forsikring af elever i praktik

Loading...